Posts in category: Teaterklovn

Hvorfor bruger vi læring gennem leg? – også selvom mange synes, det lyder fjollet

Læring gennem leg kan noget helt særligt – også for voksne.

Jeg, Carina, bruger ofte en legende tilgang i min undervisning, uden nødvendigvis at gøre opmærksom på det. Jeg eksperimenterer, improviserer, og inddrager ukendte, men interessante citater. Nogle gange præsenterer jeg en svensk professors hovedpointe med gebrokkent svensk (jeg har boet i Stockholm), og det giver deltagerne en anderledes oplevelse. Og de husker det bedre.

Jeg justerer selvfølgelig min tilgang alt efter, hvem jeg underviser, og hvad jeg skal formidle. Er emnet tungt eller alvorligt, handler det om at finde den rette balance – en seriøs tone, der stadig har plads til små øjeblikke af lethed.

Men hvorfor og hvornår skal man egentlig bruge leg i læring? Og hvorfor virker det, selvom det lyder lidt fjollet?

På min rygrad ligger års erfaring med at træne teaterklovner. Ikke fordi jeg er en særlig sjov eller dygtig klovn, men fordi jeg har lært at slippe kontrollen. Jeg havde en stærk, perfektionistisk side, som jeg har været nødt til at tøjle. Jeg ved, at vi ikke kan kontrollere læring – og derfor må man turde kaste sig ud i det ukendte. Når jeg underviser, handler det om at skabe et rum, hvor både jeg og deltagerne tør eksperimentere.

Læring gennem leg kræver samspil, fleksibilitet og mod til at kaste sig ud i øjeblikket – lidt ligesom på en boldbane. Hvis man kun er fokuseret på at kontrollere alt, bliver læringen ofte statisk og mindre engagerende.

Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan legende læring kan bruges professionelt:

🔹 I sprogundervisning: Når flere deltager aktivt på én gang, øges både engagement og læring. En legende tilgang får folk til at være til stede og tænke hurtigt, hvilket er perfekt til sprogindlæring.

🔹 Med ordblinde kursister: En legende tilgang kan bryde med negative skoleerfaringer og fjerne blokeringer.

🔹I kreative processer: Ved at skabe et uformelt rum og fjerne reglerne opnår vi høj produktivitet og gør plads til nye ideer. Det gør deltagerne frie til at eksperimentere og komme med nye, innovative løsninger.

🔹På demensplejehjem: Gennem små improvisationsøvelser træner vi nærvær, sociale færdigheder og styrker fællesskabet. Det forbedrer livskvaliteten og skaber livsglæde, samt styrker sprog og kognitive færdigheder.

Så hvorfor bruger jeg leg i undervisningen? Det handler om at skabe et trygt rum, hvor deltagerne kan eksperimentere og lære uden frygt for at fejle. Det er i disse øjeblikke, vi lærer mest. Læring gennem leg er ikke kun for børn – det er en metode, der åbner op for nye perspektiver, fremmer kreativitet og gør læring mere effektiv. Så ja, det virker – selvom det måske lyder lidt fjollet.

Hvis du vil vide mere om legende tilgange til læring, så tilmeld dig vores nyhedsbrev: 

Læs metodebeskrivelsen og en præsentation af projektet herunder.

Af Carina Brit Christensen

Jeg er flere gange blevet spurgt: “Hvordan kommer du ind i rollen som underviser?” Og også spørgsmål omkring “hvordan skal jeg bevæge mig i forhold til tavlen, og hvad med mine hænder, hvor gør jeg af dem?”

Det underliggende spørgsmål her handler om, hvordan man styrer rummet og har autoritet.

Svaret på det, er ikke simpelt.

Hvis der var et let svar til hvordan du kommer ind i rollen, så ville det være kropssminke og vil ikke hjælpe dig.

Lige så lidt, som man heller ikke kan være sjov ved at tage en næse, en farvet paryk og polkafarvet kjole på. Der skal mere til.

Det klinger helt skævt at sige at der er én måde at gøre det på.

For der er mange måder.

At komme ind i en underviserrolle handler om at forstå de forventninger omgivelserne stiller til underviseren – og også de forventninger man stiller sig selv.

Hvordan man gør, afhænger særligt af situationen. Skal man tale højt og klart i korte sætninger, stå langt fra eller tæt på dem man står overfor? Høj stemmeføring og være ovenpå, eller må man også bruge sig selv? Og hvor meget af sig selv?

Det handler i sidste ende om, hvad man selv fornemmer er rigtigt i situationen, og det kan jeg træne dig i, hvordan du gør, og hvordan du bliver god til det.

Pointen er, at der er mange forskellige typer roller, som man kan fylde ud, og det er en klar fordel, at blive fortrolig og føle sig godt tilpas i de forskellige roller, for det giver muligheder for at kunne variere og skabe levende undervisning.

For det modsatte, dét at man kommer til at sidde fast i et mønster, hvor man ofte falder ind i den samme type rolle, kan gøre én usmidig og det spænder ofte ben for én selv. Det kan gøre det svært at bevæge sig i.

Der er masser af eksempler på undervisere, der er eksperter på et emne, og derfor agerer i underviserrollen som “eksperten”. Deltagerne, der står foran eksperten, fornemmer intuitivt, at deres rolle er at stille de gode spørgsmål og lytte efter. Her er en klar og tydelig rollefordeling. Ofte er der også en klar styring af rummet og en fornemmelse af autoritet.

Alt det er meget godt.

Men, for der er et men, er det sådan en hel lektion igennem, (og måske endda en hel række lektioner), så begynder min hjerne at vandre andre steder hen. Jeg får brug for dynamik og uden det, så forsvinder energien og muligheden for læring ud af rummet for mig.

Et tip her til undervisere der gerne vil prøve kræfter med andre roller – prøv at lær klovnens rolle at kende, så du kan træde ind og ud af den.

Hvad mener jeg med det?

Overordnet handler klovnens rolle om at turde slippe grebet og styringen, og lade sig leve ind i det, der opstår i nuet, i kontakten med dem du står overfor. Lidt af et paradoks når man underviser og arbejder med læreplaner og mål, men her kan det altså hjælpe at have en god plan, der har plads til det uventede. Det handler om at gribe øjeblikket og turde lege med det.

Jeg træder momentvis selv ind i klovnens rolle når jeg underviser. For nyligt i en undervisningssituation, mærkede jeg, at mine deltagere var ved at køre trætte i at arbejde med læringsteori. Når jeg får den følelse, så ved jeg at det er tid til at gøre noget andet. Så jeg foreslog dem om vi ikke skulle tage en pause og gå ud og kigge på de motorcykler, der stod udenfor. Jeg tog en chance. Intuitivt fornemmede jeg, at flere i gruppen ville synes, at det var fedt, og nogle af motorcyklerne var ejet af flere af deltagerne. Det blev en pause, jeg husker tilbage på med smil. Vi stod alle i stilhed og kiggede sammen på motorcykler.

Når jeg går ud af og ind af klovnens rolle, og tager mod til mig, for at træde ud af det forventede, gør jeg det fordi jeg står på et fundament af nogle overbevisninger om at klovnens rolle i samfundet er vigtig for mennesket. Og jeg har nogle sætninger på rygraden, som hjælper mig til at stå ved mig selv, når jeg springer ud og tør at være i mit moment. Som for eksempel, at en klovn aldrig dør, og at det er vigtigt at være menneskelig.

Det handler om at finde sit fundament at stå på, og det går ud på at lære hele sig selv at kende. At undervise er på den måde en meget personlig rejse med sig selv som læremester.

Af Carina Brit Christensen

Jeg er optaget af at studere fænomener og relationer i verden igennem en klovns blik. Jeg kalder det nogle gange et klovne sociologisk studie – hvad der definerer sådan et, er jeg stadig i gang med at definere.

Dét som jeg ved og har erfaret, er at klovnens rolle i samfundet er vigtig og er en ingrediens til at styrke kontakt, fællesskaber og samhørighed mellem mennesker. Det handler i bund og grund om at styrke kontakten til sig selv og stå ved sig selv.

Min læremester Christina Marti har beskrevet klovnen med denne tekst.

KLOVNEN

Klovnen følger hans eller hendes impuls.

At følge din impuls betyder at være mere spontan.

At være mere spontan handler om at være mere ærlig.

At være mere ærlig er at være tættere på ”sandheden”.

At være tættere på ”sandheden” betyder, at du lader dig selv overraske over det, som sker foran dig, som intet har at gøre med de etablerede sociale normer.

Det betyder dermed ikke at vi ikke handler fra de sociale masker som samfundet har givet os, men at vi handler fra vores andre store masker, som er vores personlighed. Det er det første store skridt. Og hvis vi når så langt, så vil vores handlinger udgå fra et uskyldigt sted.

Den autentiske klovn kommer herfra.

Uskyldigheden lever i det rum, hvor vi tillader os selv.

Hvor kritik, domme, normer og oversættelser ikke kan skrive deres afhandlinger

Klovnen giver os mulighed for at se og eksperimentere, som var det første gang. Vi er til stede, levende og nysgerrige

Uskyldighed er en del af vores essens.

Essensen afslører vores mest rene form. Det viser sig selv foran os, og gør os transparente og sårbare. Hvis vi tillader os selv alt dette, så viser klovnen sig for os. Det er dét som klovnen er gjort af. 

(Buenos Aires, 2006)

Af Carina Brit Christensen

Jeg er optaget af, hvordan vi kan bruge klovnen i verden, fordi det er der i den grad brug for lige nu. Der er mange forståelser af hvad en klovn er, og hvad en klovn skal i verden, og det vil jeg gerne forklare lidt om her.

Jeg bliver ofte spurgt ind til klovn med undren, sikkert på grund af alle de forskellige typer der er, som fx. den måde klovnen er blevet misbrugt på i gyserfilm eller det konstante smil på McDonalds figuren. Den er ofte beskrevet som en figur, der er god til at underholde børn, men det er i min optik at reducere klovnefiguren. Det er nemlig noget meget større. Det korte svar er, at dét handler om mere end latter, sjov og ballade. Det er også dyb alvor.

Sådan var det i begyndelsen for de oprindelige hellige klovne i canadiske reservater – de havde nærmest Shaman-lignende status, og de havde et klart og tydeligt formål; nemlig at skabe balance og harmoni i samfundet. At gøre det, som var nødvendigt, for at sikre gruppens fysiske og psykiske overlevelse.

Hvordan gjorde man så det?

Et eksempel:
Hvis nogle i reservatet blandt natives/indfødte var begyndt at gå meget op i at pynte sig og havde fundet nogle specielle perler, og der opstod en ikke erkendt misundelse i gruppen om de perler. Så ville klovnen gå ud i skoven og finde de største sten, lave en halskæde af dem, og gå rundt og vise dem frem. Ved at tage opmærksomheden, og vise frem, hvad ingen turde tale om, kunne han genoprette balancen, for nu begyndte man at snakke om det.

Det oprindelige formål med klovn kan ses i dag hos for eksempel “Klovne uden grænser”. De rejser ud i krigszoner, og hjælper med at bevare smilet hos børn og deres familier. Hos dem er det også både grin og dyb alvor. Klovnen har en samfundsmæssig funktion.

Det handler om at vise det hele menneske frem, og det er det klovnen hjælper os med at gøre. Det er ret let at lade sig falde i en bananskræl, og få sit publikum til at le, men det er en langt sværere øvelse, at vise hvordan man så rejser sig fra sit fald og ærligt viser sin sårbarhed frem og de følelser, som faldet medfører. Og det er her, klovnens samfundsmæssige værdi viser sig.

Der er flere menneskelige udfordringer som er aktuelle lige nu: ensomhed, selvdestruktion, følelser af meningsløshed, etc. Der er masser at tage fat på.

Klovnen kan gennem sin energi og sin måde at møde mennesket på, påvirke nogle af de dynamikker, som har sat sig så fast i vores samfund.

Jeg bruger f.eks. klovnens pædagogik når jeg underviser. Jeg bruger den del af klovnens rolle, som handler om at turde være i nuet, turde gribe øjeblikket og improvisere, og opdage noget nyt. At komme ud af sin komfortzone. Det er elementer, som er med til at gøre undervisningen levende og legende.

Hvis du er nysgerrig efter at få inspiration til hvordan du kan bruge klovnen i undervisningen, så tilmeld dig det gratis webinar her.

Af Carina Brit Christensen

Har du prøvet at stå med en gruppe deltagere, som skal arbejde tæt sammen, men som ikke har lyst til at deltage eller sige særlig meget?

Det er ikke så sjovt at stå med sådan en gruppe.

Deltagerne går i øvrigt glip af en masse fede muligheder for læring, når de holder igen med at dele deres perspektiver og forskellige syn på verden.

Det er ej heller særlig nemt, for det kan handle om en masse forskelligt. For eksempel; kulturen på arbejdspladsen, eller den vi er formet af gennem vores opvækst, den enkeltes forudsætninger og styrker, lyst til at være i gruppe, forhold til autoriteter og jeg kunne blive ved og ved. Det er komplekst og ingen gruppe ligner nogen anden gruppe.

Vi skal selvfølgelig begynde med at analysere situationen – hvad ligger til grund? Hvad har vi gjort indtil nu? Imens at vi husker at modstand og motivation skabes i fællesskab.

Spørgsmålet er, hvordan vi får vendt sådan en situation til et mulighedernes rum, så vi får skabt de mest legende og levende møder mellem mennesker?

En stor del handler om sammensætningen af holdet, det skriver jeg om senere, og så handler det især om, hvordan man skaber et rum, hvor mennesker føler, at de kan være sig selv, føler sig godt tilpasse, og set for den, de gerne vil være.

Stort set alle har sikkert erfaret på egen krop, at der ikke er noget bedre end at blive set for den man er og den man gerne vil være.

Her er to bud på, hvad man som underviser, projektleder, leder osv. lige kan blive opmærksom og tjekke op på, som kan være med til at skabe et mulighedernes rum.

1. For det første – se deltageren. Kig rundt på dine deltagere og få øjenkontakt med alle i rummet i løbet af et møde. Det kan man nogle gange komme til at overse, men det er en meget vigtig detalje. Her får man i det øjeblik, også ofte øje på nye potentialer.

2. Sæt deltageren i centrum. Det kan man gøre ved at tænke at dem, man står overfor, er hovedpersoner. Emnet, rammerne, procedurerne og tidsplanen er sekundære, og deltagernes behov og ønsker er i centrum.

Hvis du for eksempel kan mærke at størstedelen af gruppen af dine deltagere, kolleger, medarbejdere er trætte, så kan det være en god idé at justere dit program og tage flere pauser.

Det skal nævnes at punkt nummer 2. er en lidt sværere øvelse. Det er det fordi vi er vokset op i en kultur, hvor der blandt andet er “taxameter” på meget af det, der omgiver os. Og vi skal hele tiden være effektive. Det sætter den enkelte i et dilemma. For det er svært at lege på en effektiv måde, og derfor bliver legen og øjeblikket ofte overset i farten.

Så, vi som undervisere, mødeledere og projektledere, skal huske at få trænet vores blik, så det åbner op eller tænder for kontakten. Og give plads til mødet mellem mennesker, så det ikke bare er opgaven og målet, der er i fokus.

Den gode nyhed er, at dét at gribe muligheden for at mødes og være nær andre mennesker er til stede hele tiden.

Min påstand vil være, at det faktisk giver bedre resultater på den lange bane, mindre stress og færre omkostninger for den enkelte virksomhed og et absolut sjovere arbejdsklima at bevæge sig i.

15. august 2023

Det er en god investering at lave en plan. Det gør og ved de fleste. Det kan føles mere trygt, og fjerne usikkerhed, at møde op med en grundigt forberedt plan i hånden.

For andre, som er gode til at improvisere og optræde, kan en plan føles som en spændetrøje. De har ofte erfaringer med, at de bedste møder sker, når de møder op uforberedte.

Det store spørgsmål er, om dét at have eller ikke at have en plan skaber de resultater eller den læring, som der er intentionen?

Og dét afhænger af så meget. Det kan give mening, at de som møder op mere uforberedte skaber bedre møder, fordi de uden en plan er i tættere kontakt med dét, der opstår i mødet med deres deltagere.

Kunsten er at lave en plan, som giver overblik og samtidig plads til legen med dét, det opstår i øjeblikket.

For det kan være en udfordring at lave en plan, som ikke styrer for meget. Det kan en plan godt komme til, hvis man holder for godt fast i den.

I de fleste tilfælde vil jeg argumentere for at have en plan. Med en plan kan man have taget nogle af alle de mange, mange beslutninger forinden, som man ellers kommer til at tage spontant på stedet. (Det er næsten halvdelen af arbejdet).

En plan giver overblik.

En plan kan fx bruges til:
at huske sine intention – alt det man ville
at komme rundt om alle de pointer, som deltagerne har brug for at forstå
at have forberedt sine modeller og eksempler – så man ikke skal opfinde dem på stedet
at styre efter det, som deltagerne skal lære.

En plan bliver god, når den også giver plads til at improvisere, være nærværende og kunne gribe deltagernes ideer og input i øjeblikket.

Man kan komme langt med lidt – det behøver ikke kræve særligt meget ekstra tid.

Hvad enten det er en workshop, et kursus, et møde m.m. – så kan man – allerede i sin planlægning – gøre meget for at det bliver levende og legende ved at følge nogle principper, lave nogle øvelser, og gøre sig nogle væsentlige overvejelser.

Du kan hente en metode i fem simple trin til at lave en plan, som giver overblik og samtidig plads til det levende og legende. Eller tilmelde dig et af vores fysiske kurser i planlægning her: 

Fra beboerbladet “Slotsnyt”
Juni 2023

Da Slottet tilbage i januar 2023 indgik samarbejde med teaterklovnene fra Chancepartout, var det et forløb med 10 planlagte omgange á ca. halvanden times varighed i udsigt. Den 13. juni møder Signe og Antoine fra Chancepartout ind til deres 10. og sidste session i denne omgang, og det er derfor tid til at gøre status over forløbet. 

Formålet med samarbejdet har været at styrke fællesskabet blandt beboerne og samtidig skabe ny samhørighed blandt de af vores beboere, der enten lever med demens, ensomhed eller social isolation på baggrund af deres tilstand. Over 10 omgange har Signe, Antoine og en gruppe beboere mødtes hver anden tirsdag i Dagligstuen på S4.

Her har de haft samlingspunkt for det, der har vist sig at være et glædeligt fællesskab, hvor latter, lethed og leg har været vigtige elementer i en læringsproces, der har vist sig at være til gavn for både udvikling og vedligeholdelse af sociale relationer, samt evnen til stadig at skabe nye.
Igennem de 10 workshops har Signe & Antoine taget udgangspunkt i klovnen og dens karakter som udgangspunkt for deres arbejde med beboerne.

Klovnen er som bekendt en figur, der både er legende, levende sjov og nærværendede, hvilket har afspejlet sig i aktiviteterne med beboerne. Aktiviteterne har haft et varieret indhold, og har blandt andet budt på mange gode samtaler, hvor alle har kunnet lytte til hinanden og fortælle om ens liv, eller hvad man måtte have på hjerte. Ligeledes har fysisk bevægelse, fællessang, og kropslig kontakt med andre været en del af indholdet, alt sammen med udgangspunkt i improvisation og ofte med det musiske element som medspiller. Rummet har således altid været et sted, hvor man kunne komme som man er og dele ens følelser med andre.
Alt i alt har forløbet været en stor gave for deltagerne, som har oplevet en fornyet energi, et stimulerende indhold i programmet og givet et fællesskabsopbyggende udbytte for alle.

Beboerne og Slottet takker for Chancepartouts altid fantastiske, venlige og imødekommende måde at være på. Det har været en vidunderlig rejse at være med på, og vi håber at se Chancepartout på Slottet igen en anden god gang.