Klovnens rolle i undervisningen

Klovnens rolle i undervisningen

Af Carina Brit Christensen

Jeg er flere gange blevet spurgt: “Hvordan kommer du ind i rollen som underviser?” Og også spørgsmål omkring “hvordan skal jeg bevæge mig i forhold til tavlen, og hvad med mine hænder, hvor gør jeg af dem?”

Det underliggende spørgsmål her handler om, hvordan man styrer rummet og har autoritet.

Svaret på det, er ikke simpelt.

Hvis der var et let svar til hvordan du kommer ind i rollen, så ville det være kropssminke og vil ikke hjælpe dig.

Lige så lidt, som man heller ikke kan være sjov ved at tage en næse, en farvet paryk og polkafarvet kjole på. Der skal mere til.

Det klinger helt skævt at sige at der er én måde at gøre det på.

For der er mange måder.

At komme ind i en underviserrolle handler om at forstå de forventninger omgivelserne stiller til underviseren – og også de forventninger man stiller sig selv.

Hvordan man gør, afhænger særligt af situationen. Skal man tale højt og klart i korte sætninger, stå langt fra eller tæt på dem man står overfor? Høj stemmeføring og være ovenpå, eller må man også bruge sig selv? Og hvor meget af sig selv?

Det handler i sidste ende om, hvad man selv fornemmer er rigtigt i situationen, og det kan jeg træne dig i, hvordan du gør, og hvordan du bliver god til det.

Pointen er, at der er mange forskellige typer roller, som man kan fylde ud, og det er en klar fordel, at blive fortrolig og føle sig godt tilpas i de forskellige roller, for det giver muligheder for at kunne variere og skabe levende undervisning.

For det modsatte, dét at man kommer til at sidde fast i et mønster, hvor man ofte falder ind i den samme type rolle, kan gøre én usmidig og det spænder ofte ben for én selv. Det kan gøre det svært at bevæge sig i.

Der er masser af eksempler på undervisere, der er eksperter på et emne, og derfor agerer i underviserrollen som “eksperten”. Deltagerne, der står foran eksperten, fornemmer intuitivt, at deres rolle er at stille de gode spørgsmål og lytte efter. Her er en klar og tydelig rollefordeling. Ofte er der også en klar styring af rummet og en fornemmelse af autoritet.

Alt det er meget godt.

Men, for der er et men, er det sådan en hel lektion igennem, (og måske endda en hel række lektioner), så begynder min hjerne at vandre andre steder hen. Jeg får brug for dynamik og uden det, så forsvinder energien og muligheden for læring ud af rummet for mig.

Et tip her til undervisere der gerne vil prøve kræfter med andre roller – prøv at lær klovnens rolle at kende, så du kan træde ind og ud af den.

Hvad mener jeg med det?

Overordnet handler klovnens rolle om at turde slippe grebet og styringen, og lade sig leve ind i det, der opstår i nuet, i kontakten med dem du står overfor. Lidt af et paradoks når man underviser og arbejder med læreplaner og mål, men her kan det altså hjælpe at have en god plan, der har plads til det uventede. Det handler om at gribe øjeblikket og turde lege med det.

Jeg træder momentvis selv ind i klovnens rolle når jeg underviser. For nyligt i en undervisningssituation, mærkede jeg, at mine deltagere var ved at køre trætte i at arbejde med læringsteori. Når jeg får den følelse, så ved jeg at det er tid til at gøre noget andet. Så jeg foreslog dem om vi ikke skulle tage en pause og gå ud og kigge på de motorcykler, der stod udenfor. Jeg tog en chance. Intuitivt fornemmede jeg, at flere i gruppen ville synes, at det var fedt, og nogle af motorcyklerne var ejet af flere af deltagerne. Det blev en pause, jeg husker tilbage på med smil. Vi stod alle i stilhed og kiggede sammen på motorcykler.

Når jeg går ud af og ind af klovnens rolle, og tager mod til mig, for at træde ud af det forventede, gør jeg det fordi jeg står på et fundament af nogle overbevisninger om at klovnens rolle i samfundet er vigtig for mennesket. Og jeg har nogle sætninger på rygraden, som hjælper mig til at stå ved mig selv, når jeg springer ud og tør at være i mit moment. Som for eksempel, at en klovn aldrig dør, og at det er vigtigt at være menneskelig.

Det handler om at finde sit fundament at stå på, og det går ud på at lære hele sig selv at kende. At undervise er på den måde en meget personlig rejse med sig selv som læremester.

Tags: No tags

Comments are closed.