Af Carina Brit Christensen
Har du prøvet at stå med en gruppe deltagere, som skal arbejde tæt sammen, men som ikke har lyst til at deltage eller sige særlig meget?
Det er ikke så sjovt at stå med sådan en gruppe.
Deltagerne går i øvrigt glip af en masse fede muligheder for læring, når de holder igen med at dele deres perspektiver og forskellige syn på verden.
Det er ej heller særlig nemt, for det kan handle om en masse forskelligt. For eksempel; kulturen på arbejdspladsen, eller den vi er formet af gennem vores opvækst, den enkeltes forudsætninger og styrker, lyst til at være i gruppe, forhold til autoriteter og jeg kunne blive ved og ved. Det er komplekst og ingen gruppe ligner nogen anden gruppe.
Vi skal selvfølgelig begynde med at analysere situationen – hvad ligger til grund? Hvad har vi gjort indtil nu? Imens at vi husker at modstand og motivation skabes i fællesskab.
Spørgsmålet er, hvordan vi får vendt sådan en situation til et mulighedernes rum, så vi får skabt de mest legende og levende møder mellem mennesker?
En stor del handler om sammensætningen af holdet, det skriver jeg om senere, og så handler det især om, hvordan man skaber et rum, hvor mennesker føler, at de kan være sig selv, føler sig godt tilpasse, og set for den, de gerne vil være.
Stort set alle har sikkert erfaret på egen krop, at der ikke er noget bedre end at blive set for den man er og den man gerne vil være.
Her er to bud på, hvad man som underviser, projektleder, leder osv. lige kan blive opmærksom og tjekke op på, som kan være med til at skabe et mulighedernes rum.
1. For det første – se deltageren. Kig rundt på dine deltagere og få øjenkontakt med alle i rummet i løbet af et møde. Det kan man nogle gange komme til at overse, men det er en meget vigtig detalje. Her får man i det øjeblik, også ofte øje på nye potentialer.
2. Sæt deltageren i centrum. Det kan man gøre ved at tænke at dem, man står overfor, er hovedpersoner. Emnet, rammerne, procedurerne og tidsplanen er sekundære, og deltagernes behov og ønsker er i centrum.
Hvis du for eksempel kan mærke at størstedelen af gruppen af dine deltagere, kolleger, medarbejdere er trætte, så kan det være en god idé at justere dit program og tage flere pauser.
Det skal nævnes at punkt nummer 2. er en lidt sværere øvelse. Det er det fordi vi er vokset op i en kultur, hvor der blandt andet er “taxameter” på meget af det, der omgiver os. Og vi skal hele tiden være effektive. Det sætter den enkelte i et dilemma. For det er svært at lege på en effektiv måde, og derfor bliver legen og øjeblikket ofte overset i farten.
Så, vi som undervisere, mødeledere og projektledere, skal huske at få trænet vores blik, så det åbner op eller tænder for kontakten. Og give plads til mødet mellem mennesker, så det ikke bare er opgaven og målet, der er i fokus.
Den gode nyhed er, at dét at gribe muligheden for at mødes og være nær andre mennesker er til stede hele tiden.
Min påstand vil være, at det faktisk giver bedre resultater på den lange bane, mindre stress og færre omkostninger for den enkelte virksomhed og et absolut sjovere arbejdsklima at bevæge sig i.
