I Danmark
Vores virksomhed har siden 2019 udviklet og gennemført sanseteateraktiviteter og teaterklovne-projekter for ældre på plejehjem og aktivitetscentre i København. Formålet er, at styrke fællesskaber blandt ældre og forebygge isolation og ensomhed.
Vores team, bestående af skuespiller Antonio Innocente og teaterkonsulent Signe Skov eller Carina Brit Christensen, afholder workshops på plejecentre. Inspireret af klovnens nærvær og vilje til at være i øjeblikket, møder vi deltagerne og guider dem gennem enkle øvelser, der aktiverer krop, fantasi og sanser. Gennem en kombination af sanseteater og teaterklovnens poesi skaber vi små øjeblikke af glæde, hvor deltagerne kan opdage nye sider af sig selv og hinanden, styrke deres sociale forbindelser og finde nye måder at udtrykke sig på.
Forløbet består af 8-10 sessioner af cirka 1,5 time hver anden uge, og foregår i et fælleslokale eller et andet passende rum.
Gennem årene har vi set, hvordan disse aktiviteter kan give ny mening og livsglæde i de ældres hverdag, modvirke ensomhed og styrke sociale fællesskaber. Evalueringer har vist positive resultater, især blandt de mere stille deltagere, som ofte er svære at nå.
Udtalelser om projektet:
“Kunne jeg dog bare dokumentere hele det udviklingsspors betydning for den enkelte deltager. Særligt vil jeg fremhæve Ritas proces. Hun startede helt ukontaktbar med ryggen til gruppen og placeret i en sofa udenfor cirklen, fraværende og let frustrerbar. I løbet af året er hendes placering og hele hendes sindstilstand vendt 180 grader. Hun sidder aktivt deltagende i cirklen, smiler og gestikulerer og kommenterer. Det er en forunderlig rejse at bevidne.”
– Camilla Burgess Newcomb, Musikterapeut og community builder, Plejecenter Sølund, 2023
“Besøg af Chancepartout skaber livsglæde for vores beboere, der er kognitivt udfordrede. Efter besøget observeres der ændringer i sproget og øget trivsel.”
– Kristina Helligsøe Tugsen, forstander på plejehjemmet Slottet, 2023.
Kontakt os, hvis du er interesseret i at få et workshopforløb til dit plejecenter.
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du Chancepartout tilladelse til at sende nyheder og markedsføringsmateriale
Side designet af www.ditnavn.nu / Copyright 2024 Chancepartout
Send os en besked med navn, email og det kursus eller forløb du er interesseret i, så kontakter vi dig med nærmere info.
Du vil indenfor kort tid modtage en email. Så hold øje med din indbakke.
For at få adgang til hele kurset og den side, hvor alle filmene og materialet ligger, så mangler du bare at registrere dig og oprette en profil.
Indenfor kort tid vil du også modtage en email. Så hold øje med din indbakke.