Et fælles sprog for læring og undervisning
Et skræddersyet forløb i læringsdesign og voksenpædagogisk praksis
Når flere medarbejdere skal udvikle og gennemføre undervisning sammen, vil et fælles sprog gøre det lettere at tale om, planlægge og udvikle god undervisning.
Vi hjælper jer med at udvikle et fælles sprog og enkle greb, som medarbejderne kan bruge i deres egen undervisning og sammen med kolleger.
I mange organisationer er der masser af dygtige medarbejdere, som er gode til deres fag og samlet har en enorm stor vidensbase.
Men når flere skal undervise, udvikle kurser eller dele deres viden, kan det være svært at tale sig ind på hinanden. Så derfor er det vigtigt at have et fælles sprog for, hvad god undervisning er, og hvordan man skaber den.
Hvad arbejder vi med?
Vi tager udgangspunkt i det, I allerede kan og ved. Sammen undersøger vi, hvordan jeres viden kan blive til undervisning, der giver mening for dem, der skal lære.
Læringsmål
Hvordan bliver det tydeligt, hvad deltagerne skal gå hjem med og kunne bruge?
Deltagerne
Hvem skal I mødes med, og hvad har de med af erfaringer, viden og behov?
Planlægning
Hvordan får vi styr på det vigtigste uden at lægge undervisningen i en spændetrøje?
Voksnes læring
Hvad får voksne til at blive nysgerrige, engagerede og deltagende?
Facilitering
Hvordan gør vi plads til deltagelse, dialog, og variation?
Samarbejde om undervisning
Hvordan skaber vi en fælles tilgang til undervisning og udvikler den sammen?
Fra idé til praksis
Vi mødes
Vi tager udgangspunkt i jeres hverdag og de udfordringer, I gerne vil arbejde med.
I prøver det af
I prøver grebene af i jeres egen undervisning.
Vi samler op
Vi mødes igen, deler erfaringer og ser på, hvad der virker.
Det får I med jer
Fælles forståelse
Et fælles blik på, hvad god undervisning er, og hvad I gerne vil skabe sammen.
Konkrete greb
Idéer og værktøjer, som kan bruges direkte i jeres egen undervisning.
Noget at bygge videre på
Et fælles fundament, som gør det lettere at sparre, udvikle undervisning og dele viden fremover.
Skal vi tale om jeres behov?
Hvis I ønsker at skabe en mere fælles tilgang og styrke jeres undervisning, tager vi gerne en snak om, hvad der kunne give mening hos jer.