Udtalelser

”Vi havde en spændende og lærerig formiddag med Carina fra Chancepartout med en masse nye indsigter i hvordan det åbne, nysgerrige og kreative teamarbejde kan blive styrket hos os og hvordan vi kan blive bedre til at være åbne overfor nye input og hinandens gode ideer.

Carina var fagligt skarp og havde øje for at facilitere øvelser, der rykkede os og hvor alle kunne være med.”

Ulla Næsby Tawiah

Danida Fellowship Centre

Ungdomsbrandkorpsets instruktører har haft godt udbytte af Carina som facilitator, på en 2-dages workshop om modstand, at arbejde relationelt og forebyggelse af konflikter.

Carina har en god forståelse for deltagernes individuelle behov og er som facilitator god til at skabe rum for ”egen læring”.

Carina får deltagerne meget på banen og til at interagere med hinanden. Jeg kan klart anbefale Carina, hvis du skal have deltagerne til at tage del i arbejdet og ”mærke det på egen krop.

Kenneth Tang

Ungdomsbrandkorpset, Hovedstadens Beredskab

"Et rigtigt godt og inspirerende indspark om den svære proces, der er at være mennesker der arbejder sammen"

Paul Nørgård

Afdelingschef, COWI

"Jeg har altid haft svært ved at være morsom på kommando. Nu har jeg fået øjnene op for de vigtigste mekanismer. Jeg er mere afslappet nu og ikke nervøs når jeg skal være morsom"

”Det er noget med tilstedeværelse, være i øjeblikket, i sit "moment". Turde tro på, at dem der ser på, kan følge med, når man er ærlig. Så handler det om at følge indskydelser, men på den rigtige måde. Og hvad er så det?  Men hvis man føler noget i rollen, er det som regel rigtigt.

Man skal ikke forsøge at få publikum til at le, men stole på at de lever med. Man skal give plads til lettelse og grin hos publikum.

Så er der arbejdet med at være i sig selv og være udadvendt, på scenen. Og så meget mere.

Steen Bøhm Andersen

Senior softwareingeniør fra Ankiro